Hvad er artsfiskeri?
Artsfiskeri er kort sagt fiskeri efter forskellige fiskearter.
- men alt afhængig af, hvem man spørger, er der forskellige meninger om, hvorvidt man kun fisker efter "vilde" fisk i naturen eller om man også fisker efter f.eks. udsatte fisk som i en put and take.
Mange artsfiskere laver en opgørelse over det samlede antal fiskearter, som de har fanget i tidens løb. Det er helt normalt at have én liste med fiskearter fanget i sit hjemland. Samtidig laver mange artsfiskere også én global liste med alle fiskearter man har fanget i alle verdens lande. Dette skyldes at mange fiskere fra tid til anden, ynder at tage på udlandsture.
Personligt har mit artsfiskeri primært omhandlet at fange fisk i naturen i Danmark. Om jeg en skønne dag vælger at drage på udlandstur for at udfylde en global artsliste. Tja, det må tiden jo vise.
Jeg har i 2021 rundet en enorm milepæl, ved at have fanget hele 100 forskellige fiskearter i naturen i Danmark, dvs. uden at medregne fiskearter fanget i put and take. Mig bekendt er denne præstation kun opnået af undertegnede, samt én anden dansk lystfisker ved Brian Kristensen.
Pt. har jeg fanget 101 forskellige arter i naturen i Danmark.
-Hvilket gør at man selvfølgelig godt må se tilbage på sine oplevelser, og være stolt af sig selv...
Hvorfor finder jeg artsfiskeri spændende?
Artsfiskeri er ekstremt spændende set med mine øjne. Dette skyldes at fiskeriet indeholder alle facetter af lyst- og sportsfiskeri.
Personligt, er det artsfiskeriets alsidighed, som tiltaler mig mest.
- for hvis man vil lykkedes med at fange mange forskellige fiskearter, bliver man nødt til at kunne mange forskellige facetter indenfor lyst- og sportsfiskeri.
F.eks. skal ens fremgangsmåde og fiskeudstyr tilpasses til både store og helt små fiskearter. Ligesom at man skal træne sine evner til at lokalisere fiskene, kende sin besøgstid på fiskepladserne, og ikke mindst ens forståelse for fiskearternes forskellige levevis og fødevalg.
Udover at artsfiskeriet udfordrer ens fiskeevner, så er artsfiskeri også et fænomen/en niche, som er ved at vinde frem mange steder i verden, inkl. i Danmark. -Der er et godt, venligt og respektfuldt miljø artsfiskere imellem, hvilke gør det til at godt sted at få nye bekendtskaber, samt et sted hvor man kan få råd og vejledning til at knække koden mht. til fiskeriet efter nye fiskearter.
Et overblik over artsfiskeriets kerneværdier
Artsfiskeri er for alle
Udfordring af egne evner
Mød nye ligesindede
Fiskeri efter store fisk
Fiskeri efter små fisk
Et alsidigt fiskeri